Alle danskere, der har handlet i Sverige, bør være ekstra opmærksomme på dette

19/08/2024 11:07

|

Sebastian Ilsøth

Tupungato / Shutterstock.com
Hvis du har handlet i kæden Ica, bør du læse dette.

Mest læste i dag

For mange nærmer sommerferien sig sin afslutning, og kalenderen viser igen hverdag med skole, arbejde og forpligtelser.

Men der er stadig en betydelig gruppe danskere, der opholder sig i udlandet for at nyde deres ferie.

Hvis du er en af dem, der lige nu holder ferie eller af andre årsager befinder dig i Sverige, bør du være ekstra opmærksom nu.

En række populære fødevarer er nemlig blevet tilbagekaldt fra hylderne i dagligvarekæden Ica på grund af en potentiel sundhedsrisiko.

Det skriver Sommørposten.

De pågældende produkter, "pastasalat med rejer og ost" samt "skinkebaguettes", har udløbsdatoerne 6., 7., og 8. august. Tilbagekaldelsen skyldes fund af listeria i varerne.

Listeria er en bakterie, der kan forårsage alvorlig sygdom, især hos gravide, ældre og personer med svækket immunforsvar. Bakterien blev opdaget under rutinekontroller, og derfor har Ica valgt at fjerne de berørte produkter fra alle butikker for at beskytte forbrugerne.

Frida Fahlström, indkøbschef hos Ica, understreger situationens alvor og forsikrer, at der arbejdes på at forstå og forhindre fremtidige problemer: "Vi tager hændelsen meget seriøst og samarbejder nu med leverandøren for at finde ud af, hvordan det kunne ske, og hvordan vi kan forhindre, at det sker igen."