Vinden river alt, hvad den kan få fat i, bølgerne slår voldsomt mod kysten, og regnen pisker gennem luften.
For de fleste betyder det at blive indenfor med kaffekoppen i hånden eller tage en hård tur på arbejde. Men for 300 hollændere med stædighed i hjertet og stålben er det noget helt andet.
Når stormen raser som værst, samles de på den lange dæmning Oosterscheldekering ved Nordsøen – klar til at begynde.
Det hollandske mesterskab i modvindscykling – NK Tegenwindfietsen – er ikke et løb for dyre carbonstel eller avanceret gear. Deltagerne kaster sig ud i 8,5 kilometer af hård kamp mod naturen på gamle citybikes med ét gear og fodbremse. Ingen undskyldninger. Ingen undtagelser. Kun vind, vilje og vabler.
Løbet afholdes kun, når vejret er brutalt nok. Det kræver storm med vindstyrke 7 eller højere, og konkurrencen bliver først offentliggjort tre dage før. Trods den korte frist fyldes deltagerlisten hurtigt op med cykelentusiaster og masochister i alle aldre, klar til at kæmpe sig frem i vinden – én ad gangen med 30 sekunders mellemrum.
Forholdene er ekstreme. Vindstød på over 100 km/t. Regn, salt og kulde fra havet. Alligevel er det ikke heldet, der afgør det hele. Den professionelle crossfitter Lisa Scheenaard har vundet kvindernes klasse tre år i træk, hvilket vidner om, at teknik og rå udholdenhed stadig slår tilfældighederne.
Siden debuten i 2013 er løbet blevet en kultbegivenhed blandt cykelentusiaster. Den hurtigste tid, sat af den tidligere mountainbikestjerne Bart Brentjens, er stadig legendarisk: 8,5 kilometer mod stormen i 120 km/t vind, på 17 minutter og 51 sekunder. Under de forhold er det ikke bare hurtigt – det er nærmest umuligt.
Tour de France og Race Across America kan kæmpe om titlen som de længste og mest prestigefyldte. Men når det kommer til det hårdeste arbejde per meter, har Holland allerede sin egen klare kandidat. Den er flad, den er våd – og den blæser dig bagover, bogstaveligt talt.
