Jeg kiggede i bakspejlet og så, at der var noget helt galt, siger buschaufføren.

På en ellers ganske normal tirsdag i september 2016, sad den svenske buschauffør Peter Reindl og passede sit job bag rattet i bussen, der kørte mellem de to byer Erlandsgård og Trönninge.

Alt var som det skulle være, da han ved to-tiden om eftermiddagen samlede en mor og hendes to sønner op ved et stoppested.

Den ældste af drengene – John på tre år – lod til at være glad og vinkede til chaufføren, da den lille familie gik ind ad døren med deres klapvogn.

Alt synes at være i den skønneste orden, men efter noget tid trykkede moren på stopknappen.

– Jeg kiggede i bakspejlet og så, at der var noget helt galt,” – Fortalte Peter Reindl til Hallands Nyheter

Lidt nede i bussen sad moren og forgæves forsøgte hun at få kontakt til John, mens lillebror sad og kiggede med undren i sin klapvogn.

Kort tide inden, havde den treårige dreng fortalt sin mor, at han følte sig lidt træt – nu sad han i bussen og kiggede ud i luften med et tomt blik i øjnene.

”Bussen stoppede. Jeg løftede ham op, men han var helt slap i kroppen,” – siger moderen, Carolina Haglund.

Både hun og chauffør-Peter, var sikre på at John var blevet ramt af et slagtilfælde.

Læberne på drengen var blevet blå, så Peter Reindl skyndte at ringe til alarmcentralen efter hjælp.

”Jeg prøvede på at bevare roen, men var ramt af frygt og panik,” – siger Carolina Haglund.

John begyndte så småt at trække vejret normalt igen, men blikket i øjnene var diffust, og han var svær at komme i kontakt med.

En ambulance ankom hurtigt til stedet, men her opstod næste problem. Redningskøretøjet havde ikke plads til Carolina, eller for den sags skyld klapvognen med den yngste søn.

Hvad værre var, at Carolina på grund af dårlig mobildækning ikke kunne ringe til sin kæreste eller forældre.

Og her trådte den svenske buschauffør i karakter. ”Hop ind i bussen,” Peter Reindl til den fortvivlede mor.

Hun slæbte sin klapvogn tilbage ind i bussen, der kørte efter ambulancen og hen på det sygehus, hvor John allerede lå i en hospitalsseng, da det offentlige transportmiddel trillede hen foran indgangen.

På hospitalet blevet det konstateret, at den tre-årige dreng var blevet ramt af feberkramper – han blev udskrevet nogle timer senere.

Caroline Haglund sendte derefter en stor tak til chaufføren, der var meget vaks. 

”Jeg ved ikke, hvad jeg ville have gjort, hvis det ikke var for buschaufføren,” siger hun.