23-årig blev gravid med trillinger - men der ventede hende en endnu større overraskelse

06/02/2024 07:54

|

Thea Andersen

Foto: Instagram
Ét æg blev til enæggede trillinger.

Mest læste i dag

Nogle gange kan man blive overrasket, når man beslutter sig for at få endnu et barn.

Det var tilfældet for britiske Becki-Jo Allen og hendes daværende kæreste Liam Tierney, der fandt ud af, at de skulle have trillinger.

Men det skulle vise sig, at de ventede en endnu større overraskelse.

Da trillingerne Roman, Rocco og Rohan kom til verden ved et kejsersnit i uge 31, viste det sig nemlig, at de var meget identiske.

Den 23-årige mor besluttede sig derfor for at foretage en gentest på sine tre drenge for at se, om de er en- eller tveæggede trillinger.

Og resultatet overraskede hende, for alle tre stammede nemlig fra ét og samme æg.

- Jeg kunne næste ikke tro, at det var sandt. Vi har ikke haft trillinger i familien, så det kom helt ud af det blå, fortæller Becki-Jo til Liverpool Echo.

Enæggede trillinger er ekstremt sjældne.

I Danmark fødes der cirka 58.000 børn om året, og af disse er 30 fødsler trillinger. Kun én af alle trillingefødslerne resulterer i enæggede trillinger.

Selvom de - som man kan se på billedet herover - er meget identiske, kan den 23-årige godt kende forskel på sine tre drenge. 

- Det er kun når de sover, der kan være en lille forskel. Men de har alle forskellige personligheder, og har modersmærker forskellige steder, så jeg tager ikke fejl af dem, fortæller trillingemoren.

Rohan er højlydt og råber altid, mens Rocco er ret tilbagelænet og ivrig, og Roman klager ofte over, at han ikke vil dele med de andre.