22-årig kvinde tog til koncert - kort tid efter mistede hun arme og ben

04/03/2024 22:20

|

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock.com
En 22-årig amerikansk kvinde oplevede katastrofale konsekvenser efter en koncert. Den unge kvinde blev smittet med legionærsyge, og kort tid efter måtte både arme og ben amputeres.

Mest læste i dag

Efter at Evelyn Davis havde deltaget i en koncert, gik der kun få dage, inden hun begyndte at føle sig utilpas og træt. Desuden bemærkede hun, at hun begyndte at få feber. Kort tid efter blev hun indlagt på hospitalet, fortalte den 22-årige kvinde til britiske Mirror.

Lægerne diagnosticerede hende først med blodforgiftning og derefter med lungebetændelse. Hun endte med at ligge i koma i 16 dage.

"Min mor fortalte mig, at jeg havde sagt til hende, at jeg ønskede at dø," sagde Davis.

Efter ti dage konstaterede hendes læger, at hun var blevet smittet med legionærsyge.

"Lægerne sagde, at jeg sandsynligvis havde fået det fra koncerten, jeg var til, fordi de havde en tågemaskine, og sandsynligvis var der legionellabakterier i den," sagde hun.

På hospitalet fik hun medicin, der skulle stabilisere blodtrykket. Disse medførte dog også, at blodcirkulationen til hendes organer samt hænder og fødder blev forstyrret.

"Da jeg vågnede, følte jeg, at noget var galt med mine lemmer, fordi de var helt sorte og kolde. Men min hjerne var stadig meget omtåget, så jeg kunne virkelig ikke bearbejde meget," sagde hun.

Det endte med, at hun blev overført til et andet hospital.

"Så snart jeg ankom til det andet hospital, vendte min bevidsthed tilbage. Da jeg så, hvordan mine lemmer så ud, vidste jeg, at de skulle amputeres, før nogen sagde noget til mig," sagde hun.

Hun var i respirator i yderligere to dage. Til sidst amputerede lægerne begge ben under knæene. Kort tid efter blev hendes højre arm amputeret, hvorfor turen kom til den venstre arm.

Siden da har hun kæmpet sig tilbage til livet og er gået til genoptræning. Hun satte sig for, at hun ville kunne stå op på familiebillederne til den efterfølgende juleperiode - og hun klarede det.

Der gik ikke lang tid, inden hun var i stand til at tage sine første skridt med proteser - selvom lægerne havde sagt, at chancerne for det var dårlige.

"Da jeg hørte lægerne sige disse ting, var jeg fast besluttet på at bevise det modsatte for dem," lød det fra hende.