14-årig gjorde et skræmmende fund på flytoilettet

25/08/2024 09:47

|

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock.com
Det fik den 14-åriges familie til at lægge sag an mod flyselskabet American Airlines.

Mest læste i dag

Familien til en 14-årig pige fra North Carolina har sagsøgt American Airlines, efter at deres datter gjorde et chokerende fund på et af selskabets flytoiletter.

Ifølge søgsmålet gik pigen på toilettet under en flyvning mellem Charlotte og Boston i september, hvor hun opdagede, at en mobiltelefon var tapet fast til toiletsædet. Telefonen tilhørte angiveligt en af de kabineansatte på flyvningen.

"American Airlines vidste eller burde have vidst, at den kabineansatte udgjorde en trussel," sagde familiens advokater ifølge Associated Press.

Søgsmålet hævder også, at de andre kabineansatte svigtede i deres arbejde, da de undlod at konfiskere telefonen, så den pågældende kabineansatte kunne slette bevismateriale.

Blev suspenderet

American Airlines oplyser, at den pågældende kabineansatte blev suspenderet fra sin stilling umiddelbart efter hændelsen, og at vedkommende ikke har været i arbejde siden.

"Vi tager denne sag meget alvorligt og har samarbejdet fuldt ud med politiets efterforskning," lød det fra flyselskabet i en udtalelse.

"Chokeret og bange"

Pigen har fortalt, at hun stod i kø for at bruge toilettet i økonomiklasse, hvor hun og hendes familie havde sæder. En kabineansatte kom hen til hende og bad hende bruge toilettet på business class og fulgte hende frem i flyet.

Den ansatte gik først ind på toilettet for at vaske hænder, før han kom tilbage et minut senere. Han fortalte pigen, at toiletsædet var ødelagt, men at det ikke var noget at bekymre sig om.

Efter at have været på toilettet bemærkede pigen en iPhone, der var delvist skjult af rød tape med påskriften 'Ude af drift'. Telefonens blitz oplyste det lille toilet. Den 14-årige sagde, at hun blev 'chokeret og bange'.

"Det gik straks op for hende, at nogen havde placeret telefonen der for at filme, at hun gik på toilettet," hed det i søgsmålet.

Hun tog derefter et billede med sin egen telefon for at dokumentere, hvad der var sket. Da pigens far insisterede på at gennemgå telefonen, mente familiens advokater, at den ansatte allerede havde slettet alle billeder af den 14-årige pige.

Ifølge familien fik de at vide, at politiet ikke pågreb manden, da han ikke havde nogen ulovlige billeder på telefonen.

Familien fik ikke at vide, hvad den pågældende hedder, hvor han bor, eller om han stadig arbejdede hos American Airlines. Den 14-årige var nødt til at starte i terapi som følge af hændelsen.