Vigtigt brev på vej til 50.000 danskere i e-Boks

01/09/2021 09:33

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Mange danskere får snart et brev i e-Boks.

Nu dumper et vigtig brev snart ind i den elektroniske postkasse hos 50.000 danskere. Det fortæller Berlingske

Det er Vurderingsstyrelsen, der sender elektronisk post til en række boligejere.

Brevet er første skridt på vej mod, at få nye ejendomsvurderinger ud til borgerne.

Ejendomsvurderingerne har været omgivet af megen polemik, siden Skatteministeriets Interne Revision i 2007 konkluderede, at opgaven med at vurdere danske ejendomme var på et 'meget lavt kvalitetsniveau'.

Siden har man forsøgt at rette op på netop dette.

Det betød, at nye boligskatteregler burde være trådt i kraft i år.

Onsdag kunne skatteminister Morten Bødskov (S) dog fortælle, at de nye regler nu er udskudt indtil 2024.

Det sker, så vurderingssystemet kan komme på plads først.

Over de kommende år

Tidligere på året kunne Vurderingsstyrelsen fortælle, at det nu ser ud til, at systemet nu er klart til første del af de nye vurderinger

"På baggrund af trykprøvningen og Vurderingsstyrelsens egne erfaringer med brugen af systemet står det nu klart, at den første del af det nye ejendomsvurderingssystem er på plads og virker efter hensigten," skrev Vurderingsstyrelsen tidligere på sommeren i en pressemeddelelse

"Det betyder også, at Vurderingsstyrelsen fra efter sommerferien påbegynder udsendelsen af de første nye ejendomsvurderinger. I første omgang udsendes 50.000 nye vurderinger, derefter udsendes nye vurderinger i etaper over de kommende år i takt med, at det nye ejendomsvurderingssystem færdiggøres. Udsendelsestakten skal også understøtte, at vurderingerne kan få den fornødne kvalitet, og at der sikres den forventede sikkerhed i driften af systemet."