Vigtig meddelelse til pensionister: Disse 'skjulte' tillæg og ydelser kan give dig mange penge

09/06/2024 12:56

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Hvis du er pensionist, gør du klogt i at læse med her.

Mest læste i dag

Når man træder ud af arbejdsmarkedet, tager tilværelsen en ny drejning. En af de udfordringer, man står over for, er ændringer i ens økonomi.

Desværre kæmper mange danske pensionister med at få enderne til at mødes, og derfor er det essentielt, at de udnytter de muligheder, der findes i vores lille land.

Vidste du, at der er adskillige tillæg og ydelser, som du kan ansøge om for at forbedre din økonomiske situation?

Mediet Pensionist har, gennem Pension for alle, udarbejdet en guide til pensionister, så de hurtigt kan få et overblik over de tillæg og ydelser, som måske er ukendte for dem.

Der er potentielt mange penge at hente.

Personligt tillæg

Hvis du er økonomisk udfordret, kan du ansøge om et personligt tillæg.

Kommunen foretager en konkret vurdering af dine økonomiske forhold (formue, social pension og andre indtægter) i forhold til dine nødvendige udgifter.

Herefter afgør kommunen, om du er berettiget til et personligt tillæg.

Læs mere om personligt tillæg på borger.dk.

Personlig tillægsprocent

Din personlige tillægsprocent angiver, hvor meget du er berettiget til i tillæg og tilskud udover din pension.

Denne procent bruges bl.a. til at vurdere, hvor meget du potentielt kan modtage i varmetillæg, ældrecheck og helbredstillæg.

Procentsatsen kan variere fra 0 til 100 procent, hvor en højere procent betyder flere tilskud.

Udbetaling Danmark beregner din personlige tillægsprocent i forbindelse med din pension. Dog kan procenten ændre sig i løbet af året, hvis dit indkomstgrundlag ændrer sig.

Læs mere om den personlige tillægsprocent.

Ældrecheck

Muligheden for at modtage ældrecheck afhænger af din personlige tillægsprocent. Denne procent er også afgørende for, om du overhovedet er berettiget til ældrecheck.

Din likvide formue den 1. januar tæller også med i vurderingen. Udbetaling Danmark beregner din likvide formue ud fra dine bankkonti, kontanter, værdipapirer, nedsparingslån osv.

Normalt udbetales ældrechecken automatisk én gang om året som en del af din folkepension, typisk den sidste hverdag i januar, hvis du opfylder betingelserne.

Læs om ældrechecken på borger.dk.

Licens/mediecheck

Licensen er gradvist blevet reduceret og finansieres nu fuldt ud via skatten gennem en reduktion af personfradraget.

Mediechecken er et skattepligtigt tillæg til folkepensionister og førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension før 2003.

Du kan modtage mediechecken, hvis din tillægsprocent er 100 procent, men du skal have fået ret til folkepension senest i december året før for at være berettiget.

Du behøver ikke ansøge om mediechecken; den udbetales automatisk, hvis du opfylder betingelserne.

Modtagelse af mediecheck påvirker ikke din boligstøtte.

Læs om mediechecken på borger.dk.

Boligstøtte

Hvis du bor til leje, i en andelsbolig eller ejerbolig, kan du muligvis få boligstøtte i form af et lån.

Beløbet afhænger bl.a. af din husleje, boligens størrelse, antallet af beboere og den samlede formue og indkomst for alle beboere.

Boligstøtten ansøges via borger.dk.

Læs mere om boligstøtte på borger.dk.

Varmetillæg

På baggrund af de seneste års stigende energipriser har varmetillægget fået øget opmærksomhed. Du kan ansøge om støtte til dine varmeudgifter for at undgå at fryse i de kolde måneder eller når den danske sommer viser sig fra sin kølige side.

Du kan ikke få dækket alle dine varmeudgifter, men en del af dem, og der er et maksimum for, hvor meget du kan modtage i tillæg.

Også her spiller din personlige tillægsprocent ind.

Vær opmærksom på, at du skal vedhæfte dokumentation for dine varmeudgifter for de seneste tre år, når du ansøger om varmetillæg.

Hvis du får tillægget, bliver det udbetalt sammen med din folkepension hver måned.

Læs mere om varmetillæg på borger.dk.

Helbredstillæg

Med stigende alder og kropslige udfordringer bliver der ofte behov for diverse hjælpemidler og medicin.

Som folkepensionist kan du få helbredstillæg til medicin, tandlæge, høreapparat, fodterapi og lignende.

Det almindelige helbredstillæg dækker op til 85 procent af dine egne udgifter, hvilket kan være flere tusinde kroner.

Der er også mulighed for et udvidet helbredstillæg til briller og tandproteser efter ansøgning. Det udvidede tillæg dækker også op til 85 procent af den faktiske pris.

Bemærk, at hvis din kommune har en prisaftale, kan tillægget kun dække op til 85 procent af den aftalte pris.

Dit helbredstillæg beregnes ud fra din personlige tillægsprocent og din likvide formue, som inkluderer pengeinstitutternes indlån, kontanter, værdipapirer, nedsparingslån osv.

Helbredstillægget er ikke skattepligtigt.

Læs mere om helbred