Uheldig situation: Stor bøde og sur smiley til Rema 1000

09/07/2023 06:30

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock.com
Rema 1000 på Ølbycenter 31A i Køge får sur smiley og bøde for deres håndtering af fødevarer.

Mest læste i dag

Fødevarestyrelsen blev dybt skuffet, da de mandag den 8. august fulgte op på en tidligere kontrolundersøgelse hos Rema 1000 på Ølbycenter 31A i Køge.

Under deres "ekstra kontrol" opdagede de desværre, at problemerne ikke var blevet løst, hvilket resulterede i, at butikken fik en negativ vurdering og en bøde på 10.000 kroner.

Ifølge Fødevarestyrelsens rapport blev der blandt andet fundet støv og begyndende skimmelvækst på kølergitteret i bær-køleren (inde i køleenheden). Bag og under reolerne i grøntafdelingen fandt de også ødelagt frugt og grøntsager, samt støv og spindelvæv. Desuden var plastkasserne, som blev brugt til opbevaring af ikke-emballerede frugter, beskidte både indeni og på kanterne.

Derudover blev der fundet tabte fødevarer, spildte væsker og støv samt spindelvæv under alle reolerne.

Handling blev iværksat straks

Efter kontrolbesøget tog personalet hos Rema 1000 på Ølbycenter 31A straks fat i rengøringen.

"Vi går i gang med det samme," blev det rapporteret, at virksomheden udtalte ifølge Fødevarestyrelsens rapport.