Søndag eftermiddag kom to brødre op at slås over nogle indkøb, den ene havde gjort for deres forældre på en adresse i Slagelse.

De blev blandt andet uenige om byttepengene, og den ene – der er 42 år gammel og fra Slagelse – skubbede sin bror, der er 51 år, og slog ud efter ham.

Den 51-årige truede med at slå broren ihjel.

De blev begge anholdt klokken 14.08 – den ene blev sigtet for vold og den anden for trusler på livet.

De blev begge taget med til politistationen i Slagelse, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt senere søndag eftermiddag.