Tusindvis mangler at tilkendegive, om de betale eller beholde indefrosne feriepenge

21/02/2022 10:15

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

I alt 11.600* virksomheder mangler lige nu at tage stilling til, hvorvidt de vil betale eller beholde de indefrosne feriepenge til Lønmodtagernes Feriemidler for 700 mio. kr.

Manglende tilkendegivelse inden 25. februar betyder, at de indberettede feriepenge forfalder til betaling, og det kan give likviditetsudfordringer, lyder det fra PwC.

Oprindeligt var deadlinen for indbetaling af de indefrosne feriemidler eller tilkendegivelse over for Lønmodtagernes Feriemidler, at feriepengene vil blive bibeholdt i virksomheden, ultimo 2021, men virksomhederne fik en ekstra livline.

Nu skal virksomhederne senest den 25. februar bekræfte, om de vil beholde feriepengene i virksomheden.

Hvis ikke dette er tilfældet, skal virksomheden betale de indefrosne feriepenge nu.

Manglende tilkendegivelse vil betyde, at de indberettede feriepenge vil forfalde til betaling.

Flere virksomheder risikerer et unødvendigt pres på likviditeten, som kan undgås med rettidig omhu. Vi vil derfor kraftigt anbefale, at virksomhederne tager stilling og giver Lønmodtagernes Feriemidler besked inden deadlinen den 25. februar, ellers forfalder feriepenge til betaling. Det kan give ærgerlige overraskelser for mange mindre virksomheder, som måske i forvejen kan være presset,” siger Palle H. Jensen, partner og markedsleder for SME i PwC, og forklarer yderligere:

Der er mange frister, som virksomhederne skal være opmærksomme på i år. Tilbagebetaling af hjælpepakker samt udskudte betalinger af a-skat og og moms trækker allerede på virksomhedernes likviditet. En manglende tilkendegivelse om de indefrosne feriepenge kan derfor betyde meget for særligt SMV’ernes likviditet.”

De virksomheder, der ønsker at beholde feriepengene og tilkendegiver det før den 25. februar, skal årligt bekræfte dette over for Lønmodtagernes Feriemidler.

I gennemsnit skal hver virksomheden betale ca. 60.300 kr. For nogle vil det naturligvis være et mindre, men under alle omstændigheder kan feriepengeopkrævningen for mange virksomheder være et væsentligt beløb. Derudover skal virksomhederne i løbet af 2022 tilbagebetale skatte- og momslån, så der er flere forhold, der påvirker kapitalen, og som virksomhederne med fordel kan opmærksomme på for ikke at komme i likviditetsmangel,” fortæller Palle H. Jensen.

*Tallet er trukket fra ATP’s egen liste over virksomheder, som udestår tilkendegivelse eller indbetaling pr. 11. februar 2022.