Den nuværende strategi vil give bagslag, det siger Dr Tedros Adhanom Ghebreyesus, det skriver TV 2.

Der er vacciner nok til hele verdens voksne befolkning, men ikke hvis de vestlige tilbyder tredje stik til alle, lyder det fra WHO.

De fleste vestlige lande, herunder Danmark, er lige nu ved at udrulle tredje stik til befolkning for at mindske spredningen med coronavirus.

Men med den strategi risikerer det at ende med at gøre det modsatte

“Booster-vaccineprogrammerne kan meget vel forlænge pandemien, fremfor at ende den,” siger DR Tedros Adhamom Ghebreyesus på et pressemøde onsdag.

Ifølge generaldirektøren, er forklaringen at vestlige lande, som allerede har høj vaccinationsdækning, hamstrer vacciner, så deres befolkning kan få tredje stik.

Samtidig er der store dele af verden, som endnu har meget lav vaccinationsdækning, og her kan coronavirus mutere og sprede sig globalt igen.

“Strategien vil give bagslag,” siger Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Særligt slemt er det i Afrika, fortæller WHO-direktøren.

“Jeg har virkelig svært ved at forstå, hvordan tre ud af fire afrikanske sundhedsarbejdere stadig er ikke er vaccineret, mens andre lande er i fuld sving med tredje stik,” siger han.

I alt er 38,8 procent af den danske befolkning revaccineret.