To teenagere er døde efter knivstikkeri: Efterlyser vidner

07/03/2023 09:23

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

To unge mænd er afgået ved døden, efter at de blev stukket med kniv mandag aften. Nu efterlyser politiet vidner.

En 17-årig dreng og en 18-årig mand er afgået ved døden, efter at de mandag aften blev stukket med kniv på Skjebjerg Alle i Taastrup.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse tidligt mandag morgen.

De pårørende er underrettet.

Ud over de to, der er afgået ved døden, blev en tredje mand på 17 år, stukket med kniv. Han meldes uden for livsfare.

Efterlyser vidner

Politiet efterlyser nu vidner, som kan have set mændene.

- Vi hører meget gerne fra vidner, som har set noget mistænkeligt før, under eller efter hændelsen på Skjebjerg Allé lidt før klokken 23 mandag aften. Vi hører også gerne, hvis nogen har set de tre unge mænd forudgående – og eventuelt andre – i området ved Skjebjerg Allé og City 2 mandag aften, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.

Efterforskningen er i en indledende fase, og derfor kan politiet ikke på nuværende tidspunkt kommentere yderligere på den. Men der efterforkes bredt, fortæller vicepolitiinspektøren.

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes på telefon 4386 1448.