Styrelse advarer: Pas på MitID-svindlere

03/03/2023 11:27

|

Thea Andersen

Foto: Digitaliseringsstyrelsen

Mest læste i dag

Digitaliseringsstyrelsen udsender nu en advarsel til danskerne.

Der er fortsat falske sms'er og mails i omløb fra svindlere, som udgiver sig for at være MitID.

Har du for eksempel modtaget en sms eller mail om, at dit MitID er deaktiveret, og at du skal opdatere dine oplysninger via et link, så er det et svindelforsøg, og du skal ikke klikke på linket.

Det skriver Forbrugerrådet Tænks i en ny advarsel på appen 'Mit digitale selvforsvar'.

Samtidigt deler de et par gode råd, som du kan læse herunder.

  • Hverken politiet, banker eller andre myndigheder vil bede om dine personlige loginoplysninger og koder via mail, sms eller telefon.
  • Vær opmærksom på, om links og afsenderadresse ser mistænkelige ud. De kan for eksempel være meget lange eller indeholde stavefejl.
  • Hvis du er i tvivl om svindel, så kontakt afsenderen på deres hovednummer eller gå selv til afsenderens hovedside, det kan for eksempel være MitID.dk, så du undgår at klikke på links i sms’en eller mailen.

Hvis du allerede er kommet til at dele dine oplysninger, er det vigtigt, at du reagerer på det. Du kan du altid kontakte Digitaliseringsstyrelsens hotline om identitetstyveri på 33 98 00 98.