Store Coop-planer: Vil rive det hele ned

27/03/2023 15:34

|

Thea Andersen

Foto: Google Maps

Mest læste i dag

Coop vil forvandle område nord for Aalborg til et nyt butikscenter.

Coop har store planer for at skabe et nyt butikscenter ved Bouet nord for Aalborg, og det ser ud til, at andre butikker allerede er i kø for at blive en del af projektet.

Ifølge Nordjyske er der allerede 16 potentielle aktører, der har skrevet sig op på en liste.

Det skriver B.T.

Det nye center vil rumme 12 butikker, en fastfoodrestaurant, en tankstation, ladestandere og 499 parkeringspladser, og en af Coops egne butikker vil selvfølgelig også blive en del af centret.

Før det kan bygges, vil den nuværende Kvickly og de andre bygninger på området blive revet ned.

Projektet mangler dog stadig politisk behandling ved Aalborg Kommune.

Coops partner i ejendomsmæglerfirmaet Nordicals Aalborg, Steen Royberg, udtaler til Nordjyske, "Coop har investeret et trecifret millionbeløb i at købe området, så de mener det alvorligt".

Derudover planlægger kæden at investere yderligere en halv milliard i projektet.