Seks skoler er aktuelt blevet påbudt midlertidig nedlukning af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Mandag blev yderligere to skoler føjet til listen.

Det drejer sig om 0.-6. årgang på Trekløverskolen afd. Falkenborg skole i Frederikssund og Giersings Realskole i Odense.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til TV 2.

Udover de førnævnte skoler er disse skoler lukket ned:
Læringshuset Indskoling 0.-3. klasse og SFO i Høje-Taastrup, Brøndbyvester Skole i Brøndby, Sorø Privatskole i Sorø og Lindehøjskolen i Herlev.

I Høje-Taastrup og Frederikssund er det de yngste elever, der er berørt.