Skole lukker ned efter fund af ukendt coronavariant

29/11/2021 09:15

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

En folkeskole skal holde lukket minimum et døgn, efter fund af en ukendt coronavariant.

Skolen skal nu holde lukket, indtil man finder frem til, hvad det er for en variant der florerer på skolen.

Der er tale om Rasmus Rask-Skolen i Bellinge, tæt på Brændekilde sydvest for Odense.

'Der er fundet smitte med corona-variant blandt elever på Rasmus Rask Skolen. Varianten er endnu ukendt, og den undersøges. Når der er tale om en ukendt corona-variant, anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at der smittespores ud i tredje led af nærkontakter, og at kontakter i første, andet og tredje led sendes hjem i isolation, indtil de pågældende personer har to negative tests på fjerde- og sjettedagen for kontakten' skriver skolen i en pressemeddelelse.

For nu har skolen lukket mandag 29. november.

Elever og forældre har fået besked om skolens nedlukning søndag aften.

Det er fortsat anbefalet, at man lader sig teste og følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger samt smitteopsporingens anbefalinger, hvis man er smittet eller i nær kontakt.