Hvis du sidder i kø på Skattestyrelsens hjemmeside, så spilder du desværre din tid.

Selvom man officielt først kan gå ind at se sin årsopgørelse på mandag, er der rigtigt mange danskere, der lige nu sidder i kø på Skattestyrelsens hjemmeside.

Men de må vente forgæves, for årsopgørelsen er endnu ikke åben.

Det skriver Skattestyrelsen på Twitter.

– Vi oplever, at der er rigtig mange, der forsøger at logge ind på skat.dk lige nu. I er alt for tidligt på den, lyder det i tweetet fra styrelsen, som fortsætter:

– Årsopgørelsen er endnu ikke åben. Vi arbejder på at få systemerne klar og giver besked her, så snart vi åbner.