Særlig pulje åbner: 16 millioner kroner på vej

04/02/2023 17:09

|

Henrik Rothenbücher

Foto. Shutterstock

Mest læste i dag

Fra i dag åbner puljen, og så er der 16 millioner kroner på vej.

Hvad sker der egentlig med havbunden, når man fisker med trawl? Og hvor stor er forskellen på, hvilken påvirkning forskellige bundslæbende redskaber har på havbunden? Det skal 16 mio. kroner nu sikre, at vi får mere viden om.

I efteråret 2022 indgik Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet en politisk aftale om fordelingen af frie midler under den europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Her blev det bl.a. besluttet at afsætte 16 mio. kroner til projekter, der skal undersøge, hvordan bundslæbende redskaber generelt, og særligt bomtrawl, påvirker havmiljøet i Jammerbugt.

Formålet med ordningen er at indsamle viden, der f.eks. kan danne grundlag for fremtidige forvaltningsplaner i området – og dermed understøtte en mere bæredygtig måde at drive fiskeri på.

Ordningen kan søges af relevante forskningsinstitutioner, og projekterne skal være gennemført i løbet af 2023.

Fiskeriminister Jacob Jensen siger:

”Vi skal passe på dansk natur og miljø, når der fiskes i vores have. Det kræver, at vi ved, hvilken betydning forskellige fiskeredskaber har for havmiljøet, så vi kan tage de nødvendige hensyn. Derfor åbner der nu en pulje på 16 mio. kroner, som skal gå direkte til netop at undersøge, hvad bundslæbende redskaber som f.eks. bomtrawl gør ved havbunden i Jammerbugt. Jeg glæder mig meget til at se resultaterne, så vi i fremtiden bedre kan bevare og forvalte de biologiske ressourcer, der gemmer sig under havoverfladen.”

Baggrund: