Sådan lukkes Danmark ned: 38 kommuner rammes

07/12/2020 10:12

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Flere medier har erfaret at det udmeldte coronapressemøde i dag klokken 12. vil indeholde en række nye restriktioner for kommuner i hele landet.

Der har længe været spekuleret i nye restriktioner i december måned, efter et stigende smittetal og voksende bekymringer har fulgt med julemåneden i år.

B.T. er et af de medier der har oplyst hvad det kommende pressemøde vil omhandle, hvordan de nye restriktioner vil se ud og hvor de i landet de vil ramme.

De 38 kommuner

Ifølge B.T. drejer de nye restriktioner sig om i alt 38 kommuner. Listen er som følgende:

Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Faxe, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Køge, Lejre ,Lyngby-Tårbæk, Odense, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Slagelse, Solrød, Tårnby, Vallensbæk, Vordingborg og Aarhus.

De nye restriktioner vil ramme alle aldersgrupper, og vil altså ifølge B.T. i nogen grad ligne det vi oplevede tidligere på året da coronasmitten var højest.

De nye restriktioner

Alle skoleklasser fra 5. klasse og opefter vil blive sendt hjem, og offentligt ansatte, som ikke udgør en kritisk arbejdsfunktion sendes hjem.

Hjemsendelsen vil ifølge mediet være rimelig bred, da det kun er personale med kritisk arbejdsfunktion, der ikke hjemsendes. Eksempelvis kontoransatte ville også blive sendt hjem.

Fritidstilbud vil også i stor grad blive lukket ned. Fritidsaktivitet for børn og unge vil blive lukket, såvel som fitnesscentre.  

Derudover skal restauranter, barer og biografer i de 38 kommuner lukker helt ned indtil efter nytår.

De nye restriktioner vil ifølge B.T. gælde fra på onsdag.