Så mange penge kan du spare blot ved at slukke dit TV'et på kontakten

03/02/2024 12:35

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock.com
De færreste slukker faktisk helt for deres tv, når de ikke skal se tv længere. Der kan dog være mange penge at spare, hvis du slukker fjernsynet på stikkontakten i stedet for fjernbetjeningen.

Andre læser også

Det er faktisk de færreste, der tager sig tid til at slukke for strømmen til deres TV ved stikkontakten, når de er færdige med at se fjernsyn. I disse tider med stigende elpriser kan det dog være en fornuftig idé at gøre det.

Det er velkendt, at fjernsynet bruger en smule strøm, selv når det ikke er fuldstændigt slukket, men dette gælder faktisk ikke kun for fjernsynet. Hvis du ser dig omkring i dit hjem, vil du nok opdage, at der er fem, ti eller måske endda flere apparater, der aldrig er helt slukkede.

Dette kan omfatte fjernsyn, computerskærme, blendere, mikroovne, højtalere, radioer og lignende. Alle disse apparater bruger strøm i standby-tilstand og koster derfor penge.

Ifølge EcoCostSavings bruger et gennemsnitligt fladskærms-tv 82 watt hver time, det er tændt, og omkring 1,3 watt hver time i standby-tilstand. Ifølge DR så den gennemsnitlige dansker fjernsyn i to timer og 38 minutter hver dag i 2017.

Hvis vi antager, at fjernsynet er tændt tre timer hver dag og står i standby i 21 timer hver dag, svarer det til 7.665 timer om året (hvis det ikke er et skudår).

Ved at slukke fjernsynet helt i disse mange timer i stedet for at lade det stå på standby, kan du faktisk spare cirka 10 kWh om året, svarende til omkring 30-35 kroner. Det er vigtigt at huske, at dette beløb gælder for hvert eneste fjernsyn i hjemmet, og det kan være betydeligt højere, hvis du har et stort eller gammelt fjernsyn.

Hvis du for eksempel har et fjernsyn i stuen, et i soveværelset og et på hvert af børneværelserne, kan du spare mellem 120-140 kroner om året blot ved at slukke det ved stikkontakten. Yderligere besparelser kan opnås ved at slukke for computerskærme og lignende. Derfor kan du nemt spare flere hundrede kroner om året ved at slukke for strømmen, når du ikke bruger dine elektroniske apparater.