Restaurant med vigtig appel til spisende gæster: Tjek jeres konto

07/06/2024 11:21

|

Redaktionen

Foto: Sol.Daria / Shutterstock.com Foto: Sol.Daria / Shutterstock.com
Den lille lokale fiskerestaurant kommer med en stor appel til deres spisende gæster, der nød en god frokost.

Mest læste i dag

Som erhvervsdrivende er der næppe noget mere frustrende, hvis man ikke får betaling for den ydelse, man har leveret.

Det gælder endnu mere, hvis man er en lille og forholdsvis nystartet restaurant, hvor pengene ikke hænger på træerne, og hvor hver en krone skal vendes for at tingene løber rundt.

Restauranten Odden Fisk er henne i den kategori, og derfor har det også stor betydning for dem, når de ikke får betaling for de gæster, der har nydt godt af deres retter. Især når det skyldes et nedbrud, de ikke var klar over.

Restauranten der er beliggende i Sjællands Odde har lavet et opslag på deres Facebookside, hvor de kommer med en vigtig appel til de gæster, der spiste på restauranten lørdag den 1. juni.

Opslaget lyder således:

"Vigtigt! Alle der har spist frokost her i dag (1. juni). Ikke alle betalinger er gået igennem. Grundet en fejl i kassesystemet er alle ikke blevet godkendt, og det drejer sig desværre om flere af vores spisende gæster." lyder det indledningsvist, inden de fortsætter:

"Vi håber alle jer, der har været forbi her i dag, vil være så utroligt søde at tjekke jeres konto de næste par dage. Vi ha rslidt og slæbt for at få det her projekt på benene, og er så smadder kede af at systemet ikke har været vores ven i dag. Håber i vil dele" slutter Odden Fisk i opslaget.

Delevenlige har folk i den grad været, da opslaget er delt mere end 1.100 gange.

13 personer har indtil videre kommenteret på opslaget, hvor flere takker for en god frokost, og at de kan se på deres bankkonto, at de har betalt.

Skulle du have spist frokost hos Odden Fisk den 1. juni, og kan se, at pengene ikke er blevet trukket, så kan du tage kontakt til restauranten.