Rentestigning: Så meget betyder det for dig

03/03/2022 09:12

|

Christina Hansen

Foto. Shutterstock

Mest læste i dag

Se her hvor meget - eller hvor lidt - de seneste ugers rentestigninger betyder i kroner og ører for et boligkøb i din landsdel

Der har i årets første måneder været mange overskrifter om stigende renter på boliglån. Krigen i Ukraine har dog senest betydet, at boligrenterne har taget en pause fra turen opad – afløst af et fald.

”Når man hører, at renten er steget til nu 2,5 % på 30-årige fastforrentede lån, kan det jo lyde voldsomt, og vores ejendomsmæglerehar da også mødt flere boligkøbere med ansigtet i alvorlige folder,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

Men hvad betyder den højere rente egentlig helt konkret for dig somboligkøber?

Lige efter nytår* var den månedlige ydelse på et 1,5 % 30-årigt lån med afdrag på 1 mio. kr. ca. 4.200 kr. før skat og ca. 3.600 kr. efter skat.

Nu** er renten på lånet steget til 2,5 %, hvilket betyder, at det koster ca. 4.700 kr. om måneden før skat og 3.800 kr. efter skat at låne en mio. kroner.

Altså en stigning på ca. 200 kr. netto om måneden som ’tommelfingerregel’, viser beregninger fra Realkredit Danmark og Home.
’Prisen’ for den næste mio. kroner er dog lidt billigere end den første mio. kroner, da der er faste omkostninger forbundet med lånoptagelsen.

Hvis vi ’oversætter’ det til boligpriser, ser det sådan her ud:

Et gennemsnithus på 140 kvadratmeter koster på landsplan i snit ca. 2,4 mio. kr. Op til 80 % af prisen kan finansieres med et realkreditlån, dvs. 1,92 mio. kr.

Rentestigningen betyder, at finansieringen er blevet ca. 380 kr. dyrere hver måned efter skat.

Der er selvfølgelig store forskelle ud over landet – alt efter boligpriserne lokalt, som tabellen herunder viser.

I Vestjylland er realkreditfinansieringen af gennemsnitshuset blevet 216 kr. dyrere, mens det i Københavns by koster køber 946 kr. ektra pr. måned.

”De højere ydelser kan meget vel betyde et lavere tempo på boligmarkedet i den kommende tid, men om det ligefrem kan presse priserne ned, eller om priserne bare stiger mindre end de ellers ville have gjort, kan ingen med sikkerhed sige noget om, siger Homes boligmarkedsanalytiker.

’Tommelfingerreglen’ gælder også for lejligheder, som også typisk kan finansieres med op til 80 % realkreditlån. Sommerhuse kan realkreditfinansieres med op til 75 %.

*3. januar 2022
**25. februar 2022
Note: Der er regnet med en skatteprocent 33 %.


FAKTA: Rentestigning - så meget er realkreditfinansieringen af et gennemsnithus i din landsdel steget siden nytår

LandsdelKvmprisHus 140 kvmRentestigning, kr. netto pr måned*Bornholm         11.129         1.558.060                   249Københavns by         42.216         5.910.240                   946Københavns omegn         37.921         5.308.940                   849Nordsjælland         28.919         4.048.660                   648Østsjælland         26.079         3.651.060                   584Vest- og Sydsjælland         11.250         1.575.000                   252Fyn         12.656         1.771.840                   283Sydjylland         10.851         1.519.140                   243Vestjylland           9.650         1.351.000                   216Østjylland         16.949         2.372.860                   380Nordjylland         10.480         1.467.200                   235Kilde: Boligsiden/beregning: Home & Realkredit Danmark*'tommelfingerregel' 200 kr. pr. mio. kr. boligpris ved 80 % finansiering med realkreditlån
De første 5 % af boligens købesum er lovpligtig udbetaling, og værdien op til 20 % af boligens købspris finansieres typisk med et boliglån i banken, mens det er de resterende 80 % af prisen, finansieret med et realkreditlån, som er angivet her.