Region Hovedstaden i corona-alarmberedskab: Går fra niveau fire til seks

Lukas Jepsen — 22. dec 2020 14:59
Foto: Shutterstock.com

Tidligt tirsdag indkaldte Region Hovedstaden til pressemøde om presset på sygehuse og hospitaler i regionen, og nu er det blevet offentliggjort at man justerer fra niveau fire til seks.

De voldsomt stigende coronasmittetal i december, særligt i Region Hovedstaden har sat sit aftryk. Regionen er allerede nu meget tæt på at nå makskapaciteten for indlæggelser på 400, da der tirsdag morgen var 383 indlagte.

Derfor har man valgt allerede fra i dag at gøre ekstra 50 sengepladser tilgængelige for coronapatienter, men man frygter det mellem jul og nytår ikke vil være nok.

Derfor opjusteres der med 200 sengepladser over de kommende dage, og man rykker derved fra niveau fire til seks.

” Vi tror og håber, at 200 ekstra pladser henover jul og nytår er nok, men vi er ved at lave en plan for, hvordan vi går 100 pladser op,” – Udtaler Lægefaglig koncerndirektør Dorthe Crüger på pressemødet.

De mange ekstra sengepladser betyder at det bliver nødvendigt at tvinge personale til at arbejde gennem juleferien.

” Vi forsøger at skaffe personale af frivillighedens vej. Men det er desværre ikke muligt,” lyder det fra Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

Ligeledes har man i regionen valgt at alle ikke akutte operationer fra den 21. december udskydes tre uger frem.

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder