Rasende over kunder i Bilka: Udsætter hinanden og medarbejdere for smitte

25/01/2021 12:57

|

Lukas Jepsen

Foto: Shuttertsock.com

Mest læste i dag

Cliff Præstegaard er formand for HK Handel Østjylland, og han har i Fyens.dk delt sine tanker efter en tur i Bilka, hvor kunderne ifølge ham på ingen måde lever op til deres ansvar.

Først var det mundbind, håndsprit og afstand der blev krævet af danskerne, når vi skulle ud og handle ind, senere blev der så kraftigt opfordret fra diverse myndigheder, regeringen og ikke mindst butikskæder, til at man kun handler én af gangen. Både for at give mere plads mellem kunderne og personalet, men også for at mindske risikoen for smitte.

Den opfordring var der tilsyneladende mange der ikke har hørt, eller forstået.

Sådan er budskabet hvert fald fra Cliff Præstegaard. Formand for HK Handel i Østjylland, der i et debatindlæg på Fyens.dk har været ude med riven efter Bilka-kunder, han ikke mener er gode nok til at tage opfordringer og andres sundhed alvorligt.

”Jeg har hørt fra en del medlemmer i detailhandlen, at de er pressede over, at kunderne ikke overholder anbefalingerne, og jeg har brug for ved selvsyn at se, hvordan det står til, så vi kan hjælpe dem bedst muligt. Jeg vil bl.a. se, om det virkelig kan passe, at kunderne ikke har forstået myndighedernes anbefalinger om, at man kun skal handle én pr. husstand,” – Skriver formanden indledende.

Han fortæller videre hvordan han hurtigt bliver slemt skuffet over den manglende hensyntagen blandt kunderne.

”Jeg bliver rasende. Ikke nok med, at kunderne udsætter hinanden for smitte med coronavirus, så er medarbejderne i den grad udsatte. Nogle kunder går rundt og hygger og opfører sig, som om de er på udflugt,”

Cliff Præstegaard slutter sit indlæg af med en bøn til danskerne, om at man tænker på andre, og ikke udelukkende sine egne ønsker og behov.

”De butiksansatte er nogle af hverdagens helte. De har arbejdet gennem to nedlukninger. Siden 11. marts sidste år har de trodset smittefaren og sørget for, at du og din familie kan få mad på bordet. Så lad os nu passe på dem. Send én af sted for at handle,”