Professor opfordrer danskerne: Nu skal du også bære mundbind derhjemme

04/12/2020 12:35

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

På trods af at vaccinerne skulle være lige på trapperne, har der været behov for restriktioner i den seneste tid, oven på stigende smittetal i Danmark og resten af Europa.

Nu er det ikke længere nok at spritte af og bære mundbind når du handler ind eller benytter dig af offentlig transport.

For på trods af de mange restriktioner, der godt nok varierer i hårdhed og succes, er der stadigt stigende smittetal.

December måned var på forhånd udset som en måned hvor smitten kunne stige drastisk, og starten på måneden har ikke været lovende. Blandt andet med de nye restriktioner i hovedstadsområdet.

Det får nu en professor til at komme med en ny opfordring.

Jens Lundgren, der er professor på infektionsmedicinsk klinik på Rigshospitalet, opfordrer nu til at man ved særlige begivenheder også finder mundbindet frem i privaten.

Fornuftigt at gøre i det private rum

Særligt i julen, hvor mennesker fra hele landet rejser på kryds og tværs, kan mange af de sociale hverdagsbobler vi ellers befinder os i brister. Og det får altså Jens Lundgren til at komme med opfordringen.

”Hvis det virker i det offentlige rum, så er det lige så godt og fornuftigt at gøre i det private rum,” – udtaler professoren ifølge B.T.

Det skal selvfølgelig understreges at der udelukkende er tale om en opfordring, og kun på tidspunkter hvor man omgås mennesker, man ikke ser på hverdagsbasis.