Den nye coronamutation der er fundet i England bliver ifølge en forsker globalt dominerende.
Det er efterhånden umådeligt svært at blive klog på præcist hvordan og hvorledes man skal forholde sig til coronapandemien. Den ene dag er der gode nyheder om en vaccine der er lige på trapperne, og dagen efter er en ny mutation, der kan true hele vaccineprocessen i overskrifterne.
Hele verden nærmer sig med hastige skridt vaccination på stor skala, og nogle lande er allerede i gang, men bedst som der begyndte at være lys for enden af tunnelen, bringer en britisk professor dårligt nyt om mutationen der er opdaget i England.
Calum Semple, der er professor med speciale i smitsomme sygdomme, mener nemlig af den nye mutation i løbet af meget kort tid vil brede sig til hele verden.
” Denne mutation har et klart evolutionært forspring i forhold til de allerede eksisterende covid-varianter. Det, at den er mere smitsom, er en klar fordel i forhold til udbredelse. Den vil simpelthen udkonkurrere sine covid-konkurrenter,” – Udtaler professoren ifølge B.T.
Den spreder sig hurtigere end vi kan følge med
Mutationen, heldigvis ikke er mere farlig i sig selv end andre former for corona, vurderes til at være hele 70% mere smitsom end hidtidige virainter, og er allerede nu konstateret i Danmark, Island, Holland, Belgien, Italien og Australien.
Ifølge den britiske regerings videnskabelige chefrådgiver, Patrick Vallance frygter ligeledes at de skarpe restriktioner eksempelvis London nu er ramt af, vil blive set mange andre steder, inden for kort tid.
” Jeg tror det er sandsynligt, at vi derfor vil se flere regioner underlagt de skrappeste nedlukningsregler inden for kort tid. Tendensen peger desværre på, at den spreder sig hurtigere, end vi kan følge med,” – Siger han på et pressemøde mandag aften.