Postnord med stor nyhed: Danskerne har aldrig haft det lettere

04/10/2023 14:53

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Pakkepost med Postnord får en gevaldig opgradering med deres nyt tiltag.

Mest læste i dag

Mange af os har sandsynligvis stået over for situationen, hvor vi har bestilt sko, bukser eller andet online, som ikke passede, og derfor skulle returneres. Ifølge Dansk Erhverv viser deres data, at næsten hver tiende onlinehandel enten helt eller delvist ender med at blive returneret.

Indtil nu har det krævet en tur til posthuset eller en rød pakkeboks for at returnere en pakke. Men for at tilføje mere fleksibilitet har PostNord nu introduceret en ny mulighed, hvor du også kan returnere pakker fra en af deres mange nærbokse.

Dette er blevet annonceret af Ritzau gennem en pressemeddelelse.

Helle Nielsen, der er Director of Retail hos PostNord Danmark, udtaler: "Vi arbejder konstant på at gøre det nemmere og mere bekvemt at sende og modtage pakker med os. Derfor er vi glade for at introducere endnu en løsning, der gør hverdagen lettere for vores kunder."

PostNord har placeret 3.300 nærbokse rundt omkring i hele landet, som alle kan betjenes via PostNord-appen, der kan downloades fra App Store eller Google Play.

Før du afleverer pakken i nærboksen, skal du sørge for at påsætte en vedlagt eller udprintet returlabel fra den onlinebutik, hvor du har foretaget købet. Du kan finde detaljerede instruktioner om, hvordan du gør dette i PostNord-appen.

For en liste over alle PostNords nærbokse henvises til www.postnord.dk.