Virksomheden har konstateret, at nogle af emballagerne er utætte.

Skare Food A/S tilbagekalder økologisk spegepølse i skiver fra Änglamark og Irma, da der er risiko for afvigende farve på produkterne.

Sådan lyder det i en tilbagekaldelse fra Fødevarestyrelsen.

Skare Food A/S har konstateret, at nogle af emballagerne er utætte, hvilket giver risiko for afvigende farve på produkterne.

Den afvigende farve gør produkterne uegnede til at spise, oplyser Fødevarestyrelsen. 

Der er tale om følgende konkrete madvarer:

Irmas hverdag Økologisk Salami i skiver
Nettovægt: 90g
Sidste anvendelsesdato: 08.02.2022
EAN-nummer: 5700382008179

Änglamark Økologisk Sønderjysk Spegepølse i skiver
Nettovægt: 70g
Sidste anvendelsesdato: 08.02.2022
EAN-nummer: 5700383851880

Her er det solgt

Den økologiske spegepølse i skiver fra Änglamark og Irma er solgt i følgende butikker:https://82d011eb7535a371d19b6d7be86c7e90.safeframe.googlesyndication.com/safeframe/1-0-38/html/container.html

SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Kvickly, Fakta, Coop 365 og Irma i hele landet og på Coop.dk MAD.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor de er købt, eller at kassere dem.