Politi forbereder modtagefaciliteter her

02/03/2022 10:24

|

Christina Hansen

Foto: Politi

Mest læste i dag

Syd- og Sønderjyllands Politi gør klar til at modtage asylansøgere fra Ukraine. Aabenraa kommune udlejer bygning til formålet

Syd- og Sønderjyllands Politi gør klar til at tage mod eventuelle asylansøgere fra Ukraine. De danske myndigheder forventer, at der kan komme et antal asylansøgere fra det krigsramte land og gør derfor klar til at modtage dem.

I Syd- og Sønderjylland forbereder politiet modtagefaciliteter, hvor asylansøgere kan registreres, inden de eventuelt overgives til udlændingemyndighederne.

Aabenraa Kommune udlejer den tidligere rådhusbygning i Bov til politiet til formålet.

Modtagefaciliteterne forventes at være klar til brug hurtigt. Syd- og Sønderjyllands Politi er klar til at skalere indsatsen afhængig af udviklingen.

Ukrainske statsborgere med biometriske pas kan rejse frit ind i Danmark uden krav om registrering og kan opholde sig i landet i op til 90 dage uden visum.