Panik breder sig blandt danske banker: Hver tredje dansker overvejer det kraftigt

16/08/2024 06:23

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Nu har danskerne fået nok, viser de seneste tal.

Andre læser også

En stigende utilfredshed blandt danske bankkunder er ved at nå et kritisk niveau.

Ifølge en ny undersøgelse fra Voxmeter overvejer 35,8 procent af danskerne over 18 år at skifte bank. Dette er en markant stigning fra den allerede høje procent på 30,5 sidste år, rapporterer Finans.

Christian Stjer, direktør i Voxmeter, udtaler: "Bankerne har generelt meget lav troværdighed, og der skal ikke meget til, før tilliden til dem bliver påvirket. Vi står derfor overfor en situation, hvor flere store banker risikerer betydeligt kundeflugt."

Historisk lav kundetilfredshed

Tidligere på året rapporterede Euroinvestor om lignende problemer. En undersøgelse fra banksammenligningstjenesten Mybanker viste i juni, at færre bankkunder end nogensinde før er villige til at anbefale deres bank til andre.

"Det er slående, at årets undersøgelse viser den laveste andel af kunder, der vil anbefale deres egen bank. Dette er et klart tegn på en øget utilfredshed blandt bankkunderne. Udsigterne er ikke positive," bemærker Mybankers cheføkonom, Jens Hjarsbech.

Forbrugerrådet Tænk har kritiseret bankerne for at være tilbageholdende med at hæve renterne på indlån, mens de selv opnår rekordhøje indtægter.