Mennesker verden over håber, at nytårsklokkerne bliver begyndelen på en bedre tid, efter to år i corona-pandemiens tegn.
Men en række kriser ser allerede ud til at præge det nye år og vil især ramme børn inden for følgende områder.
Det skriver Red Barnet i en pressemeddelelse.
Disse syv udfordringer skal løses, hvis 2022 ikke skal blive endnu et år med tilbageskridt for børns rettigheder globalt.
- at overleve sult
En perfekt storm af Covid-19, konflikt og klimaforandringer har haft store konsekvenser for børn i 2021. Millioner er blevet ramt af underernæring, og fremtiden ser dyster ud. To millioner børn under fem år anslås at dø af sultrelaterede årsager i 2022.
- at komme tilbage i skole efter corona-nedlukninger
Næsten 117 millioner børn er ifølge FN stadig ikke i skole på grund af corona-pandemien. Det er oveni de 260 millioner børn, som allerede før coronakrisen ikke var på skolebænken. Jo længere tid børn er væk fra klasselokalerne, jo større er risikoen for, at de aldrig vender tilbage. Når børn ikke går i skole, er de sårbare over for rekruttering til væbnede grupper, seksuel vold og børnearbejde. Piger er særligt sårbare. Faren for børneægteskaber vokser, når pigerne ikke er i skole.
- at få verdens ledere til at handle på klimakrisen
Klimaforandringerne er en af de største globale trusler mod børns grundlæggende rettigheder. Klimakrisen udgør en akut trussel mod børnenes levevilkår og bidrager til at drive et stigende antal børn og deres familier på flugt. Klimaforandringerne vil gå ud over alle børn i verden - men børnene i de lande og samfund, som i forvejen er skrøbelige og allerede nu er stærkt påvirket af klimakrisen, rammes særligt hårdt. Alles øjne er rettet mod det kommende klimatopmøde COP27 for at se, om verdens ledere kan omsætte ord til konkret handling for at sikre børns fremtid.
- at flere børn lever i verdens farligste konfliktzoner
Næsten 200 millioner børn lever i verdens mest dødbringende konfliktområder. Det er det højeste antal i over et årti og en stigning på knap 20 procent fra året før. Mange af disse børn mærker allerede nu de værste konsekvenser af klimaforandringer og kæmper med livstruende sultkriser.
- at miste grundlæggende rettigheder i terrorbekæmpelsens navn
Ekstreme politiske beslutninger er truffet på baggrund af fremgangen af ikke-statslige bevæbnede grupper og deres rekruttering og brug af børn: Børn bliver bl.a. tilbageholdt på ubestemt tid, får frataget deres basale rettigheder eller udsættes for frygtelig diskrimination. Det gælder for eksempel børn, der er fanget i lejrene i det nordøstlige Syrien, og børn med tilknytning til væbnede grupper i DR Congo. I 2022 fortsætter arbejdet med at frigive, repatriere og reintegrere disse børn for at genoprette det, der er tilbage af deres barndom.
- at finde et sikkert sted at søge tilflugt
Flere og flere børn bliver sendt på flugt. Fra 2005 til 2020 steg antallet af flygtningebørn ifølge FN’s Flygtningeorganisation (UNHRC) fra fire til omkring 10 millioner. Billeder af børn, der krydser grænser eller dør undervejs, har jævnligt flyttet holdninger og lejlighedsvis ændret politiske beslutninger. Da antallet af desperate familier på flugt ikke viser tegn på at aftage, er spørgsmålet i 2022, om børn kan forvente at blive mødt med brutalitet eller en hjælpende hånd, når de forsøger at finde sikkerhed.
- at afværge en stigning i børnedødelighed efter Covid-19
I løbet af de seneste 30 år er der sket dramatiske fald i børnedødeligheden verden over. Men coronakrisen har skabt et hidtil uset pres på sundhedssystemerne. Sygdomme, der ellers var på retur, har fået nyt liv. Dødsfald som følge af malaria er for eksempel steget i 32 lande siden begyndelsen af pandemien. Der er risiko for, at børnedødeligheden vil stige i 2022 for første gang i årtier. Det vil være et katastrofalt tilbageskridt for børns sundhed globalt.