Nytårsbatteri tilbagekaldes: Kan bryde i brand

Lukas Jepsen — 28. dec 2020 11:43
Foto: Sikkerhedsstyrelsen

Et nytårsbatteri fra Aalborg Fyrværkeri trækkes nu tilbage, oplyser sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er ikke så sjældent igen at varer tilbagekaldes af forskellige grunde, men når der er tale om noget så sprængfarligt som et nytårsbatteri, er det ekstra vigtigt at være meget forsigtig. Specielt med det batteri det drejer sig om i dette tilfælde.

Det er det såkaldte Festbatteri er ganske stort, og med 300 skud, men ifølge Sikkerhedsstyrelsen, er der altså risiko for at det kæmpe batteri kan bryde i brand, og forsage forbrændingsskader.

” Når en artikel har flammer, eller der opstår flammer efter 120 sekunder efter funktion, er der risiko for brandsmitte til det omkringliggende miljø, hvorved der opstår risiko for forbrændingsskader under et eventuelt slukningsarbejde, samt skader på værdier,” – Lyder det i pressemeddelelsen.

Det præcise navn på batteriet er ”AFAC Aalborg Festbatteri – ALB300” og kan genkendes på:

CE-reg.nr. 1008-F2-69259898, varenr. BA-CE-300-18-22 og batch nr. 20-1002-003.

Sikkerhedsstyrelsen skriver afsluttende I pressemeddelelsen at produktet ”Skal trækkes tilbage og må ikke sælges,”

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder