Nye coronarestriktioner på vej

30/11/2020 12:58

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Ifølge TV 2 har en anonym kilde oplyst at en række nye restriktioner er på vej i kampen mod corona.

TV 2 har mandag oplyst at et sæt nye coronarestriktioner er på vej, og at det i særlig grad vil omhandle 17 hovedstadskommuner. Det vides endnu ikke med sikkerhed hvilke kommuner der er tale om.

Ifølge mediet lægger myndighederne op til en ny række tiltag, der har til formål at begrænse smitten i hovedstadsområdet. TV2 oplyser således at de kommende restriktioner der kan komme i spil, dækker over en lang række hverdagssituationer, der nu måske skal håndteres anderledes.

Anonym kilde: En række nye restriktioner på vej

Hvis TV 2´s anonyme kilde får ret, kan folk i hovedstadsområdet se frem til en noget anderledes jul, hvor der vil være øget fokus på tests, mere hjemmearbejde og øget fokus på detailhandel, blandt andet hvor mange personer der må være i butikkerne.

Derudover skal gågader og trafik indrettes anderledes, studerende på videregående uddannelser kan se frem til mere digital undervisning, og grundskole elever må ikke blande sig på tværs af klasser.

Smittetalende er i efterhånden lang tid, og med variende hast steget i hovedstadsområdet, hvor 15 kommuner nu er på Statens Serum Instituts liste over coronasmittens udbredelse i Danmark.

Myndighederne har endnu ikke bekræftet noget, men har den anonyme kilde ret, kan vi med al sandsynlighed snart vente os et pressemøde med yderlige informationer, og beboere i hovedstadsområdet altså vente sig nye forhold i hverdagen.