Ny MobilePay-regel på vej: Fremover vil dette koste dig penge

20/01/2025 10:37

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock
En ny MobilePay-regel er på vej.

Andre læser også

MobilePay er blevet en fast bestanddel af danskernes hverdag, hvor penge skifter hænder hurtigere end nogensinde før.

Med mere end 4,4 millioner brugere er det med længder den mest populære betalingsapp i landet - og det forstår man godt.

Med et enkelt swipe på mobilen kan man klare alt fra at dele regningen på caféen til at sende penge til venner og familie, uden at skulle finde mønter frem eller jonglere med kontonumre.

Det er ikke uden grund, at MobilePay er blevet så populært i Danmark – bekvemmeligheden og den øjeblikkelige overførsel har gjort kontanter overflødige for mange.

Fra småkøb til store beløb, MobilePay har revolutioneret måden, danskerne tænker på betalinger, og man må sige, at tjenesten har sat skub i digitaliseringen af danskernes økonomiske vaner.

Dog er det altid ikke helt gratis at sende penge via den populære app.

Fra den 24. marts træder et nyt gebyr i kraft, som kan få betydning for personer, der ofte sender større beløb.

Det skriver Ekstra Bladet.

MobilePay-brugere kan fortsat overføre op til 4000 kroner gratis til én modtager inden for et døgn.

Men ønsker du, at sende mere end det, så pålægges der et gebyr på 1 procent af det beløb, der overstiger grænsen. Overfører du eksempelvis 4100 kroner, vil gebyret være én krone.

Ifølge MobilePays danske landechef, Jeanette Hertzum, er gebyret nødvendigt for at skabe en bæredygtig forretningsmodel, der ikke køres med underskud.

Betalingstjenesten havde nemlig et underskud på omkring 700 millioner kroner i 2023.

Flest slipper for gebyr

For langt de fleste brugere vil ændringen ikke få nogen mærkbar effekt.

MobilePay oplyser, at hele 98 procent af transaktionerne i dag er under 4000 kroner, og at det gennemsnitlige beløb ligger på 422 kroner.

Ændringen gælder udelukkende for overførsler mellem private og ikke betalinger i butikker.

Samtidig fjernes det daglige loft på 10.000 kroner, mens det årlige loft på 300.000 kroner fastholdes.