HK Handel og Dansk Industri har netop indgået en ny toårig butiksoverenskomst. Her varsles der et endeligt opgør med de omdiskuterede nultimerskontrakter.
Ingen garanteret arbejdstid, ingen fast løn og ingen sikret ret til opsigelsesløn eller løn under sygdom. Det har været nogle af de arbejdsvilkår, som de såkaldte nultimerskontrakter har dannet rammen for.
Men det er nu slut for godt 11.000 butiksansatte.
HK Handel og Dansk Industri er fredag aften blevet enig om en ny toårig butiksoverenskomst, hvor der bliver varslet et endeligt opgør med den type kontrakter. Det skriver HK Handel i en pressemeddelelse.
- Jeg er meget tilfreds med, at vi har landet en aftale, hvor vi får afskaffet nultimerskontrakterne. Det gør, at vi får styrket de ansattes rettigheder og givet dem et sikkert indtægtsgrundlag., siger Mette Høgh, der er formand for HK Handel.
Helt konkret betyder den nye aftale, at der ved ansættelse altid skal aftales et konkret timetal. Samtidig etableres en ny ansættelsesform kaldet fleksibel deltidsansættelse.
Her kan visse grupper såsom unge under 18 år, bijobbere og studerende ansættes i to arbejdsintervaller på enten 8-15 timer eller 13-20 timer om ugen.
På den måde vil de ansatte altid være sikret minimum det mindste timetal i intervallet.
Dermed får de ansatte vished for, hvad de som minimum vil tjene hver måned samtidig med, at de automatisk bliver omfattet af funktionærloven og derigennem optjener rettigheder som løn under sygdom og længere opsigelsesvarsel.
Aftalen er stærkt inspireret af HK Handels og Dansk Erhvervs store butiksoverenskomst, der omfatter 150.000 ansatte, som faldt på plads for en uge siden. Her var opgøret med nultimerskontrakter også et hovedpunkt i forliget.
Lønnen får et nøk opad
Foruden opgøret med nultimerskontrakterne kan de ansatte også se frem til at få betragteligt mere i lønposen.
Forliget sikrer blandt andet en stigning på mindstelønnen svarende til 721 kroner om måneden pr. 1. marts 2023 og igen 1. marts 2024, ligesom der er aftalt bedre rammer og vilkår for de lokale lønforhandlinger.
- Lønnen får en pænt nøk opad, men det helt store lønudvikling skal stadigvæk ske gennem lokale lønforhandlinger ude på arbejdspladserne. Derfor har vi også kæmpet for at få nogle bedre værktøjer til vores tillidsrepræsentanter, så de kan hjælpe medlemmerne til at forhandle individuelle tillæg, siger Mette Høgh.
Derudover vil der være en generel lønstigning på fire procent. To procent af lønstigningen bliver frigivet gennem ændring af pensionen.
Fremover betaler arbejdsgiverne to procent mere ind til pension. Til gengæld betaler lønmodtagerne to procent mindre.
Endvidere hæves arbejdsgivernes indbetaling til den såkaldte fritvalgskonto fra syv til ni procent i 2024.
En ufaglært på mindsteløn vil til næste år dermed have fået en samlet lønstigning på 2599 kroner om måneden. Det er en lønstigning på i alt 11,2 procent.
- Det er med til at lette noget af det økonomiske pres, som mange af mine medlemmer har oplevet ved den seneste tids prisstigninger, siger Mette Høgh.