Ny afgift på vej: Kan blive rigtig dyrt for danskere

15/05/2024 23:00

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock.com Foto: Shutterstock.com
Det kan meget vel blive dyrere at komme ud at rejse inden længe.

Mest læste i dag

Hvis du på et tidspunkt har skullet mellemlande under en rejse til udlandet, er der en god chance for, at mellemlandingen er foregået i Schiphol-lufthavnen i Holland.

Det er en enorm lufthavn med afgange og ankomster både nat og dag - og de hollandske politikere ved skam godt, hvor populær den er.

Men i kampen for at blive et grønnere land, har politikerne i Holland netop vedtaget et lovforslag, der kan gøre det markant dyrere for alle (også danskere), hvis man skal mellemlande i den populære lufthavn.

Der er nemlig udsigt til, at en mellemlanding i denne lufthavn kan komme til at få en udgift sat på sig. Det gør det dyrere for dig at flyve igennem denne by.

Og det ser desværre ikke ud til at blive få kroner eller håndører. Din næste rejse igennem denne lufthavn kan faktisk ende med at koste dig hele 390 kroner mere, end du måske tror.

Det skriver lufthavnsmediet Check-In.dk.

Rasende direktør

Det har fået Hollands største flyselskab, KLMs, administrerende direktør, Marjan Rintel til at komme med en krads kritik i et opslag på LinkedIn:

"Udskrivningen af sådan en afgift er uforståelig og bekymrende. Det bliver på bekostning af forbindelsen mellem Holland og resten af verden. Vi er det første og eneste land i verden, hvor den her afgift er på bordet," skriver hun og fortsætter:

"Det vil betyde, at det udelukkende er passagerer, der rejser via Schiphol, som skal betale ekstra penge for deres flybilletter, mens det ikke vil være gældende i andre europæiske lufthavne."

Ikke det eneste land

Det er ikke kun Holland, der tænker på flytrafikken i disse dage. EU-kommisionen har også givet grønt lys til at andre lande kan sætte en bremse på.

Det tæller fx Frankrig, som vil forbyde indenrigsflyvninger mellem Paris-Orly og byerne Bordeaux, Nantes og Lyon.

I stedet opfordrer de til at benytte jernbanerne.

Herhjemme er der også politiske snakke om, hvorvidt der skal indføres en afgift på flybilletter. Faktisk er det skrevet ind i regeringsgrundlaget.

Hvordan afgiften skal skrues sammen, er endnu ikke besluttet.