De sidste par dage har spørgsmålet ikke så meget være om der ville komme et nyt corona-pressemøde, men nærmere hvornår det ville være. Nu er spekulationerne ovre.

Nu er tidspunktet endelig ved at være her.

Et pressemøde om nye restriktioner har konstant virket til at være lige rundt om hjørnet, og har siden i går holdt nyhedsredaktioner på kanten af kontorstolene.

Først blev sundhedsordførerne fra diverse partier kaldt til møde i Sundhedsministeriet i går ved middagstid, hvilket fik alarmklokkerne til at ringe, men mere skete der ikke.

Stor forventning og forvirring

Igen i dag kunne flere medier så tidligt på dagen erfare at sundhedsordførerne igen måtte pudse skoene og sætte håret til et nyt møde i Sundhedsministeriet – Endnu mere benzin på det spekulative bål.

Siden da har et pressemøde, og nye restriktion virket nærmest komplet uundgåelige, og nu oplyser regeringen så, at det yderst forventede pressemøde vil finde sted onsdag kl. 18.00.

Hvad de formodede nye tiltag vil indebære, er dog stadig op til spekulationer og gætteri, da regeringen har holdt kortene forholdsvist tæt de sidste par dage. Noget der desværre godt kunne tyde på potentielt store ændringer i hverdagen.

Flere eksperter har i løbet af december, og særligt de sidste par dage, været ude og på det kraftigste opfordre til nye restriktioner, eller sågar en form for mildt rejseforbud, da smittetallene og kontakttallet i øjeblikket bare bliver ved med at stige, og decembers travleste tid har ikke engang ramt os endnu.