Efter Den Europæiske Centralbank tidligere på torsdag besluttede at hæve renten, følger Nationalbanken nu samme vej.
Nationalbanken øger derfor sin rente med 0,25 procentpoint og går i samme retning som Den Europæiske Centralbank (ECB), der tidligere på dagen gennemførte denne rentestigning for at bremse den vedholdende inflation.
Som en følge af dette, hævede Den Europæiske Centralbank (ECB) sin ledende rente til 3,75 procent.
Indenfor Nationalbankens område, betyder dette, at foliorenten, renten på indskudsbeviser samt diskontoen nu stiger til 3,35 procent om året, og udlånsrenten øges til 3,40 procent om året.
Selvom rentestigningen var forventet, da Nationalbanken normalt følger ECB's kurs for at opretholde kronens værdi i forhold til euroen.
"Nationalbanken har gentagne gange fulgt ECB's renteforhøjelser det seneste år. Nogle gange har Nationalbankens stigninger været lidt mindre end ECB's, på grund af den stærke krone. Denne gang er det ikke tilfældet," udtaler Allan Sørensen, der fungerer som cheføkonom i Dansk Industri.
Gennem efterår, vinter og forår er renten blevet forhøjet. Seneste rentestigning var i juni, og nu gentages det så igen.
I løbet af under et år er renten steget fra -0,5 procent til 3,40 procent. Med den seneste stigning er Nationalbankens rentesats den højeste i næsten 15 år.
Dette får afgørende konsekvenser for mange danske boligejere.
Ifølge Totalkredits beregninger er årlige omkostninger steget med omkring 14.000 kroner for et lån på en million kroner inklusive afdrag, når rentefradraget tages i betragtning, i forhold til situationen hvor renten var negativ i starten af 2022.
Ikke desto mindre vil denne stigning ikke medføre højere omkostninger for de danskere, der planlægger at låne til et nyt hus, ifølge udtalelser fra chefanalytiker hos Nykredit, Sune Malthe-Thagaard, som rapporteret af B.T.
Boligejere med realkreditlån, der revideres hver sjette måned, vil også undgå øgede udgifter.