Nu er det slut: Populær TV 2-vært stopper

04/02/2023 17:53

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Nu kommer Sara Maria Franch-Mærkedahl med en trist vejrnyhed.

TV 2-vært gennem flere år, Sara Maria Franch-Mærkedahl, stopper som vejrvært fra 1. marts i år og vil i stedet arbejde freelance.

Det skriver hun på sin LinkedIn.

- Jeg går freelance…. Efter flere år som fastansat hos TV2, har jeg besluttet at opsige min stilling, og bliver fra 1. marts freelance. En titel jeg har båret siden jeg som 18 årig startede mit første firma. Og den vej glæder jeg mig til at betræde igen, skriver hun på det sociale medie.

Sara Maria Franch-Mærkedahl, der i 2014 vandt 'Vild med dans' sammen med Silas Holst, skriver videre, at man er velkommen til at kontakte hende, hvis man står og mangler en profil som hendes.

- Skulle du stå og mangle en moderator, konferencier, en vært, en foredragsholder, kommunikator eller i andre sammenhænge se et samarbejde med mig, så skal du være hjertens velkommen til at kontakte mig, skriver hun.

Til Ekstra Bladet sætter hun flere ord på hendes beslutning. Det gør hun i en besked, hvor hun skriver følgende:

- Jeg har været meget glad og taknemmelig for min stilling på TV 2 og håber selvfølgelig på tæt samarbejde med TV 2, bare i en anden konstellation, lyder det fra værten ifølge mediet.

Privat danner hun par sammen med skuespiller Nicolaj Kopernikus.