Netto har begået en kolossal fejl: Det uønskede er nu blevet en realitet

09/07/2023 06:30

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock.com
Netto Munkebo er havnet i fedtefadet oven på en uheldig episode.

Mest læste i dag

Når Netto bliver omtalt i medierne, er det typisk på grund af de fristende tilbud, dagligvarekæden har. Men i dag er situationen en helt anden. Historien, der netop er kommet frem, er bestemt ikke noget at prale af. Det er budskabet fra Fyens.dk.

Netto i Munkebo har nemlig måttet erkende, at de har modtaget en påtale, da Fødevarestyrelsen besøgte dem. Problemet var, at fryserne ikke opretholdt den korrekte temperatur.

Ifølge rapporten skal fryserne med dybfrostvarer, der sælges til kunderne, opretholde temperaturer på minus 18 grader eller derunder. Men det var ikke tilfældet, som Fødevarestyrelsen kunne konstatere efter deres besøg i Netto i Munkebo. I den ene fryser blev der målt en temperatur på knap minus to grader.

Den pågældende fryser, hvor der blev opbevaret bøtter med is og ispinde, havde netop haft problemer inden besøget. En tekniker blev kaldt ud for at se på fryseren, og den skulle have fungeret optimalt efter besøget. Desværre var det ikke tilfældet.

Ulrich Bæksted, distriktschef i Salling Group, har sendt en e-mail, hvor han ikke skjuler, at de skal være mere opmærksomme på de daglige temperaturmålinger i deres køle- og fryseanlæg.

"I Netto vil vi ikke gå på kompromis med fødevaresikkerheden, og derfor skal vi være endnu mere opmærksomme på de daglige temperaturmålinger i vores køle- og fryseanlæg," skriver han.

Han benytter også lejligheden til at understrege, at de er opmærksomme på problemet, og at de beklager det.