Det er ikke nogen hemmelighed, at de ældre generationer generelt har lidt sværere ved en mere digitaliseret hverdag.
Nye statistikker fra Danmarks Statistik viser, at unge mennesker, der netop er blevet digitale myndige ved 15-års alderen, står over for udfordringer, når de forsøger at navigere i de komplekse offentlige systemer.
Det skriver Fagbladet 3f.
Dette problem er velkendt i Aarhus Kommune, hvor mange unge søger hjælp på grund af vanskeligheder med offentlige systemer og manglende støtte i deres netværk.
Lene Hartig Danielsen, leder af kommunens borgerservice, påpeger, at det indviklede sprog i offentlige dokumenter forvirrer de unge. Denne påstand støttes af Carina Ludvigsen, fagkoordinator i Københavns Kommunes borgerservice, der nævner, at unge ofte ikke forstår begreber som 'indkomst før skat' eller 'indkomst efter træk af AM-bidrag' ved ansøgning om boligstøtte. Dette skaber vanskeligheder for unge, socialt udsatte og personer med læsevanskeligheder.
Selv tjenester som MitID kan være udfordrende for unge. Lene Hartig Danielsen rapporterer, at mange unge har brug for hjælp til at oprette sig.
Rapporter fra Digitaliseringsstyrelsen antyder, at unge, ufaglærte og kortuddannede personer er særligt sårbare over for offentlige it-tjenester, og ældre borgere samt personer med anden etnisk baggrund står også over for udfordringer.
Når unge flytter hjemmefra, øges kontakten med det offentlige, hvilket kræver hjælp til opgaver som flyttemeldinger, ansøgninger om boligstøtte og boligindskudslån. At få de unge til at forstå vigtigheden af at håndtere kommunikationen med myndighederne er en udfordring.
Lene Hartig Danielsen mener, at forældrenes rolle er afgørende, og Københavns Kommune arbejder på at lette overgangen ved at give forældrene adgang til digital post og fuldmagt, hvilket kan hjælpe de unge med de komplekse myndighedsprocedurer.
