Justitsminister Nick Hækkerup har på et samråd torsdag nægtet at skulle have givet politiet ordre til at true og presse minkavlere.

”Jeg kan ikke motivforske, hvad der sker i Rigspolitiets vurderinger. Men det er nærliggende at antage, at Rigspolitiet hører, at regeringen vil gennemføre lovgivningen og derefter agerer,”

Sådan lød det ifølge B.T. fra justitsminister Nick Hækkerup, da han på et samråd torsdag skulle redegøre for aflivningen af tusindvis af mink.

”Gør det det legitimt? Nej det gør det ikke. Man kan ikke agere på en forventet lovgivning,” – Siger han i en kritik af politiet.

Politiet vidste nemlig allerede i perioden 6. til 8. november, at der ikke var lovhjemmel, til at presse minkaflevere til aflivning, men fortsatte altså praksissen med at ringe op.

Politiets ulovlige actioncards

Et hovedpunkt i sagen er de ”actioncards” som de politifolk der ringede til minkavlerne, fik udleveret. På disse actioncards stod der hvad betjentene skulle sige, hvis minkavlerne ikke indvilligede i at aflive deres bestand.

I så fald kunne betjentene oplyse at beslutningen var truffet, og at den eneste måde at opnå en særlig bonus på, var at acceptere, og at politiet desuden ville komme på besøg, skulle minkavlerne ikke acceptere.

Actioncards ikke udarbejdet i justitsministeriet.

Om de actioncards politiet benyttede sig af udtaler Nick Hækkerup – ” Det kan oplyses, at hverken Justitsministeriets departement eller jeg som justitsminister har været involveret i udformningen af de actioncards, som der henvises til i spørgsmålet,”

Så noget tyder på at de actioncards der blev brugt, er udformet af politiet selv, på trods af at ledende figurer i politiet var bekendte med den manglende lovhjemmel.