Den danske statsminister blev spurgt ind til julen torsdag morgen.

Statsminister Mette Frederiksen var torsdag morgen på besøg ved Hjørring Gymnasium, hvor DR kunne spørge hende til, hvad juletiden kommer til at bringe i forhold til coronavirus.

Det er ikke længe siden at danskerne fik bekræftet, at vi godt kan vente os en noget anderledes jul, med forsamlingsforbud, opfordringer til at overholde diverse corona-anbefalinger og restriktioner.

Blandt andet skal danskerne passe på med at kramme og holde i hånd når der skal danses om juletræet.

Julen kan blive et corona-mareridt

Ifølge Mette Frederiksen skal vi ikke regne med lempelser af restriktioner hen over julen. Måske endda nærmere det modsatte.  

”Jeg vil gerne forventningsafstemme og sige, at jeg ikke ser ind i en december, hvor jeg tror, vi kommer til at kunne lempe på restriktionerne. Tværtimod kan det være, at det nogle steder bliver nødvendigt at gøre noget mere. Det kan jeg i hvert fald ikke afvise, bliver nødvendigt,” – Udtaler Statsministeren til DR.

Flere eksperter på området har, ligesom statsministeren selv advaret mod, at december kan blive en rigtig farlig corona-måned, hvor folk rejser og kommer tættere på hinanden.

Derfor ville det heller ikke være den store overraskelse, hvis vi kort tid inde i julemåneden får nye restriktioner at forholde os til.