I Danmarks grønne omstilling er der for meget fokus på langsigtede initiativer, som først har effekt efter 2030 – mens de mange gode tiltag, der kan gøres nu, sander til i selvmodsigende lovgivning.

Sådan lyder det samlet fra en grøn erhvervsgruppe, der i dag udgiver et katalog over ti tiltag, der kan igangsættes med det samme.

Ejendomme, der stiller deres tag til rådighed for solceller skal modtage et nedslag i boligskatten.

Der skal etableres tilslutningspligt for større leverandører af overskudsvarme og borgerne skal udstyres med beslutningsstøttende værktøjer, så ingen lades tilbage på perronen, når klimatoget kører.

Sådan lyder nogle af forslagene i et nyt katalog, som en bred erhvervsgruppe i fællesskab har udviklet.

Gruppen består af Jyske Bank, 3F – Den Grønne Gruppe, IT-firmaet KMD, rørproducenten LOGSTOR, Bornholms Energi & Forsyning, TREFOR samt den jysk-fynske energikoncern, EWII.

Der mangler ganske enkelt fokus på de kortsigtede initiativer, siger professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet, Malene Freudendal-Pedersen.

Hun er en af i alt fire forskere, der har deltaget i samarbejdet om kataloget.

De øvrige forskere er økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen og biologiprofessor Signe Normand, begge Århus Universitet samt Jacob Østergaard, professor i el-teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

”Den grønne omstilling er ikke én ting, vi skal gøre. Det er mange ting, små og store, som skal ændres, og det hele skal egentlig helst ske på en gang. Problemet er, at har vænnet os til at gøre tingene på en bestemt måde, der har tilgodeset en samfundsudvikling, som vi i dag ved ikke er bæredygtig. Og det kræver en del at gentænke det ’vi plejer at gøre’,” forklarer Malene Freudendal-Pedersen.

Hun mener at vi i Danmark mange konkrete planer.

”Vi mangler konkrete håndtag at gribe fat i for at gøre tingene på en anden måde – og det er den problemstilling, vi adresserer med kataloget her, ” siger hun.

I kataloget er der blandt andet et tiltag, der handler om ”at give borgeren beslutningsstøttende værktøjer”. Det er fundamentalt for den folkelige opbakning til den grønne omstilling, mener Malene Freudendal-Pedersen.

Et ”reguleringsrod af dimensioner”

”Vores systemer er ikke bygget op med bæredygtighed i centrum, hvilket betyder, at vi skal ændre rutiner. Byerne er i dag for eksempel planlagt på bilens præmisser, med storcentre med enorme parkeringspladser, drive-in-koncepter, afgiftsformer, regelsæt, der tilgodeser, at hver familie har egen bil. Det princip gælder i alle sektorerne: At selv om bæredygtighed er vigtigt bliver let adgang og overskuelighed vigtigere,” forklarer hun.

Hun mener at vores systemer gør det uoverskueligt for den enkelte borger.

”Det gør omstillingen til et uoverskueligt projekt for den enkelte borger, og så er det svært at få folkelig opbakning til den,” mener hun.

Det er kongstanken med kataloget, siger initiativtager til samarbejdet og administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn.

”Der er et reguleringsrod af dimensioner i vores nuværende lovgivning. Vores tilgang er, at vi kan rydde de barrierer af vejen en for en. Det er rigtig godt, at regeringen har fokus på de store linjer med energi-øer og PtX-projekter, men vi kan ikke vente med at plukke de lavthængende frugter på grund af lovgivning, der er fossil i mere end en forstand,” siger energidirektøren.

Han mener at vi skal i gang med det samme.

”De tiltag, vi foreslår her, har alle en konkret klimagas-reducerende effekt indenfor en tidshorisont på to-fem år. Lad os komme i gang med dem,” siger han.