Lukker ned: Flying Tiger Copenhagen-butikker drejer nøglen om på stribe

01/02/2021 14:49

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Da det ikke er lykkedes at sælge forretningerne, har de nu valgt at dreje nøglen om.

Flying Tiger Copenhagen-butikkerne har været en kæmpe succes herhjemme, og hurtigt valgte derfor man at udvide, med butikker over det meste af verden.

Det er blevet til mere end 1.000 Flying Tiger Copenhagen-forretninger rundt om i verden i mere end 30 lande. Udlandet har dog desværre ikke taget lige så godt imod kæden, så der er flere af disse forretninger, der nu må lukke ned.

Flying Tiger Copenhagen slog aldrig igennem i USA, og det betyder, at den danske koncern nu lukker alle sine butikker i de fries land.

I alt er der tale om 13 butikker i USA.

Det er Børsen, der i dag skriver, at Flying Tiger Copenhagen vil trække sig helt ud af markedet i USA. I første omgang ville de have solgt de 13 butikker i USA, men da ingen slog til, har de nu valgt at lukke ned.

Det er ikke kun i USA, at den danske koncern har haft problemer. Også i Tyskland vil man gerne finde en løsning på forretningerne. I alt er der 54 Flying Copenhagen butikker i Tyskland, men her arbejdes der altså på en løsning. Det kan dermed ende i et salg eller nedlukning af butikkerne i Tyskland.

Det skal dog nævnes, at beslutningen om at lukke en lang række butikker ikke er nogen overraskelse. Flying Tinger Copenhagen gjorde det allerede i 2020 klart, da man meldte ud, at de ville trække sig fra det amerikanske og tyske marked.