Lækreste job i verden? Chokoladevirksomhed søger nye testere

28/01/2021 10:23

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men den er god nok. Virksomheden Simply Chocolate søger en ny ansat, hvis opgave det er at smage på chokolade.

Har du en sød tand? Er du vild med chokolade? Så er dette muligvis den perfekte mulighed for dig!

Virksomheden Simply Chocolate søger nemlig nu nye chokoladetestere, og har i den forbindelse oprettet et jobopslag – Det skriver SE og HØR.

”Vi spiser chokolade hver dag, og vores smagsløg kender Simply Chocolate-chokolade bedre end nogen andre. Vi har derfor brug for nogle uvildige smagsløg til at smage og udfordre vores chokolade,” – Lyder det blandt andet i Simply Chocolates jobopslag.

Det lyder unægtelig som lidt af et drømmejob, så det er bare med at få opdateret CV’et og sendt en ansøgning afsted, da der uden tvivl vil være konkurrence om pladserne.

Man skal dog ikke fortvivle, skulle man ikke have den store erfaring inden for dessert- og fødevarebranchen. Simply Chocolate stiller nemlig ikke mange krav til ansøgere, ud over at man selvfølgelig skal være rigtig glad for at spise chokolade.

”Alle der kan lide chokolade, du må gerne have præferencer i både brands og smag, men det er vigtigt, at du vil smage både hvid, mørk og mælkechokolade,” – Skriver virksomheden, det ligeledes gør opmærksom på, at veganere også kan søge stillingen, så længe dette gøres klart i ansøgningen.

Skulle man være så heldig at blive ansat, bliver man en del af et team på seks smagspersoner, der en gang om året mødes til den helt store chokoladesmagning. Jobbet er desværre ulønnet, men Simply Chocolate skriver at der vil blive dækket for alle udgifter i forbindelse med arbejdet, så du bare kan koncentrere dig om at spise chokolade.

Hvis sådan et sidejob er noget der får dine tænder til at løbe i vand, kan du sende en ansøgning til smag@simplychocolate.dk – senest den 28. februar.