I programmet ’Tæt på sandheden’ med den landskendte komiker Jonatan Spang som vært, blev der for nyligt brugt den såkaldte ’deepfake’ teknologi, til et indslag med en falsk statsminister.

Jonatan Spang har generelt ikke problemer med at gå til grænsen, når det kommer til politisk satire, men nu mener mange at den 43-årige komiker er gået for langt i DR 2 programmet ’Tæt på sandheden’.

Her portrætteres en noget irriteret og uoplagt Mette Frederiksen, ved hjælp af Deepfake-teknologi, og det har fået mange til at rette kritik mod Jonathan Spang.

Så hvad der til forveksling ligner den danske statsminister, er en skuespiller, der efterfølgende har fået Mette Frederiksens ansigt redigeret ind over sit eget, men kritikken går på, at nogle ikke ville være klar over at der var tale om satire, og at det ikke rent faktisk er statsministeren der siger – ”Folkelig? Kan jeg ikke bare kaste en fucking håndbold eller spise en flæskestegssandwich?”

Værten for det satiriske program, fortæller at man har gjort sine overvejelser, og klart mener at det er tydeligt, at der er tale om satire.

”Vi har selvfølgelig gjort os nogle tanker om at bruge det. Vores vurdering er, at det er tydeligt, at det er satire,” – Siger han i et interview med Berlingske og tilføjer:

”Skuespillerne bruger deres egne stemmer. Så er der det, at de optræder i et format, der er tydeligt satirisk. Og så er selve handlingen skruet op på en måde, jeg ikke forestiller mig, foregår i den virkelige verden,”

Se klippet her: