Tusindvis af jyske sygeplejersker kan se frem til en kontant bonus under juletræet som belønning for indsatsen under corona-pandemien.

Det drejer sig om sygeplejersker i Region Midtjylland, der vil modtage en kontant bonus. Både for det arbejde de har udført i løbet af året, og den kommende indsats i kampen mod corona. Det skriver TV 2.

Det sker efter at formand for Kreds Midtjylland i Dansk Sygeplejeråd, Anja Laursen, i går skrev under på en aftale. – Sygeplejerskerne har travlt og knokler derudaf, og derfor er det helt fortjent,” - udtaler Anja Laursen til TV 2.

Ifølge mediet omfatter aftalen omkring 12.000 sygeplejersker i regionen der kan se frem til bonussen.

Mere konkret er der 10.000 kroner til sygeplejersker der har arbejdet med coronavirus- og patienter siden 1. marts, og sygeplejersker der fra 1. januar har meldt sig til at arbejde med sygdommen kan se frem til 15.000 kroner.

Bonussen gælder for hele året og vil blive udbetalt månedsvis, med en måneds opsigelse hvis behovet skulle forsvinde.

Dialog og bonus for at undgå underbemanding

Udover bonusserne vil der blive sat fokus på dialog med sygeplejerskerne, for at sikre at de er så trygge i deres arbejde som overhovedet muligt – og det synes nødvendigt.

Region Midtjylland havde nemlig allerede inden corona mangel på sygeplejersker, og den globale pandemi har kun gjort situationen værre.

” Der er mange sygeplejersker, der er sendt hjem, og mange, der slås med senfølger af coronavirus,” – Siger Anja Laursen.

Derfor kan dialog og en bonusaftale der sikrer sygeplejersker fra andre afdelinger en bonus på 3.000 kroner om måneden for at stå i beredskab vise sig at blive utrolig vigtig, så man ikke havner i en situation med alvorlig underbemanding på hospitalerne.