Klamt fund hos populær kæde: Får sur smiley og stor bøde

27/03/2023 10:18

|

Thea Andersen

Foto: Google Maps

Mest læste i dag

Den jyske bager-kæde har ikke været grundig nok med rengøringen, hvilket har ført til en sur smiley og en stor bøde.

Det kan godt være, at de er dygtige til at bage brød og kager hos Café Guldægget i Esbjerg, men de er tilsyneladende ikke helt så skarpe, når det kommer til rengøringen.

I hvert fald har det vist sig, at det kniber med rengøringen i et sådant omfang, at de er endt med at få en sur smiley og en stor bøde på 10.000 kroner.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en kontrolrapport fra 15. marts 2023.

I denne rapport fremgår det, at der blev gjort flere klamme fund i butikken, da kontrollanter fra Fødevarestyrelsen lagde vejen forbi. Blandt andet fremgår det, at der var formodet skimmel, skidt på toppladen og snavs på væggen bag caféens opvaskemaskinen.

- Ovnstativ til plader med fødevarer fremstår beskidt. Blæserist i kølerum fremstår beskidt med vækst af formodet skimmel som lader sig skrabe af med en negl. Reolstativ i kølerum fremstår beskidt med vækst af formodet skimmel, skriver Fødevarestyrelsen også i rapporten.

Caféen havde følgende bemærkninger:

- Vi kan godt se det, lyder det.

Problemer i flere butikker

Ikke nok med det, så var der også problemer i en af kædens andre butikker, Guldægget Bakery i Jerne.

Her manglende rengøring og formodet skimmel på motor mm., hvorfor butikken også blev pålagt en bøde på 5.000 kroner og en sur smiley, skriver Ekstra Bladet.

Samlet set blev kæden pålagt en bøde på 15.000 kroner.

Over for JydskeVestkysten lover indehaveren af ​​kæden, Mark Mikkelsen, at rette op på forholdene.